Husqvarna CEORA
Den ultimative løsning til professionel græspleje af store arealer.
Professionel robotplæneklipning med Husqvarna CEORA
Husqvarna CEORA er udviklet til professionel pleje af store græsarealer, hvor høj kapacitet, ensartet klippekvalitet og effektiv drift er afgørende. Robotplæneklipperen er særligt velegnet til blandt andet golfklubber, sportsanlæg, boligforeninger, virksomheder og andre organisationer med omfattende grønne områder. Afhængigt af konfiguration og ønsket klipperesultat kan CEORA håndtere meget store arealer og dermed overtage en betydelig del af den traditionelle maskinelle græsklipning.
CEORA arbejder systematisk i parallelle spor og klipper græsset hyppigt og præcist. Det giver et ensartet resultat og gør det samtidig muligt at frigøre medarbejdernes arbejdstid til andre pleje- og vedligeholdelsesopgaver. Med satellitbaseret navigation kan arbejdsområder og klippezoner defineres virtuelt, hvilket giver stor fleksibilitet i den daglige drift. Resultatet er en professionel robotløsning, der kombinerer høj kapacitet med automatiseret græspleje og giver nye muligheder for at organisere vedligeholdelsen af store grønne arealer.
Sådan fungerer Husqvarna CEORA-systemet
Husqvarna CEORA er opbygget som et modulært system, hvor robotplæneklipperen består af flere komponenter, der tilsammen skaber en fleksibel løsning til professionel græspleje. Selve CEORA-enheden fungerer som drivmodul og kombineres med et separat klippeaggregat. Den modulære opbygning gør det muligt at vælge en konfiguration, der passer til arealet, den ønskede klippehøjde og de konkrete krav til græsplejen. Klippeaggregatet er placeret foran på maskinen, så græsset klippes, inden hjulene kører hen over det, samtidig med at konstruktionen gør service og vedligeholdelse lettere.
CEORA anvender Husqvarnas EPOS-teknologi til satellitbaseret navigation og arbejder derfor med virtuelle grænser frem for et traditionelt fysisk afgrænsningskabel. Arbejdsområder, transportveje og områder, hvor robotten ikke må klippe, kan defineres digitalt. Det giver stor fleksibilitet, hvis eksempelvis en golfbane, et sportsanlæg eller et større erhvervsareal ændrer indretning eller anvendelse.
En central del af systemet er Husqvarna Fleet Services™, hvor CEORA kan overvåges og styres fra smartphone, tablet eller computer. Her kan den driftsansvarlige blandt andet følge robotternes status og placering samt administrere arbejdsområder. De enkelte områder kan tilpasses med eksempelvis tidsplan, klippehøjde og klippemønster. Det gør det muligt at administrere både én CEORA og en større flåde af professionelle robotplæneklippere centralt og tilpasse græsplejen til den daglige drift.
Vil du høre mere om Husqvarna CEORA?
Jeg står klar til at hjælpe dig, hvis du gerne vil vide mere om Husqvarnas professionelle robotløsninger. Giv mig et kald, eller send en mail – så hjælper jeg dig videre med din nye CEORA.
Kim Kristensen
Hvorfor vælge en robotplæneklipper?
På store professionelle arealer kan traditionel græsklipning kræve mange arbejdstimer gennem hele vækstsæsonen. Med en professionel robotplæneklipper kan en stor del af denne tilbagevendende arbejdsopgave automatiseres. Det betyder, at medarbejderne i stedet kan bruge tiden på andre opgaver, hvor deres faglighed og arbejdskraft skaber større værdi.
Robotklipning ændrer samtidig selve måden, græsset vedligeholdes på. I stedet for at fjerne større mængder græs med længere mellemrum klippes der ofte og kun lidt ad gangen. Det meget fine græsafklip bliver liggende og kan bidrage med næring til plænen.
Samtidig er den batteridrevne drift støjsvag sammenlignet med traditionelle dieseldrevne klippemaskiner, hvilket er en fordel på arealer, der benyttes af mennesker samtidig med, at græsplejen udføres.
Fordele ved Husqvarna CEORA
En af de væsentligste fordele ved Husqvarna CEORA er kombinationen af stor arealkapacitet og høj klippekvalitet. CEORA er udviklet specifikt til professionel græspleje og kan arbejde systematisk i parallelle spor, så store arealer vedligeholdes effektivt og med et ensartet visuelt resultat.
CEORA tilbyder desuden en række fordele i den daglige professionelle drift:
- Systematisk og ensartet klipning af store arealer
- Mulighed for forskellige klippehøjder og klippezoner
- Støjsvag, batteridrevet drift
- Objektdetektering, der hjælper robotten med at undgå forhindringer
- Ergonomisk serviceposition, der letter rengøring og udskiftning af knivdiske
- Automatisk softwareopdatering via FOTA.
Husqvarna CEORA modeller
Husqvarna CEORA-systemet er opbygget omkring to drivenheder; CEORA 544 og CEORA 546. Forskellen mellem disse to modeller er kapaciteten. Hvor CEORA 544 kan klippe op til 40.000 m² har CEORA 546 en kapacitet op til 50.000 m². Både kapacitet og klippeegenskaber afhænger dog af det valgte klippeaggregat.
Nysgerrig efter at høre mere om Husqvarna CEORA?
Udfyld formularen, og én af vores eksperter vil kontakte dig snarest muligt.
Service og vinteropbevaring af robotplæneklippere
Når vintersæsonen nærmer sig og græsset er stoppet med at gro betyder det også, at din robotplæneklipper kan tage sig en velfortjent vinterpause – og hvorfor ikke sende den på et all inclusive hotelophold?
Hos Lading Maskinforretning tilbyder vi tre serviceløsninger, med eller uden vinteropbevaring. Fælles for alle løsninger, er et grundigt servicetjek efter producentens foreskrifter.

