Redskabsbærer

Multifunktionelle maskiner til alle typer arbejdsopgaver.

Hvad er en redskabsbærer?

En redskabsbærer er langt mere end blot en maskine, der bringer dig fra A til B. Den store styrke ligger i de mange redskaber, der gør det muligt at tilpasse maskinen til forskellige arbejdsopgaver året rundt. I stedet for at investere i flere specialmaskiner får du én fleksibel grundmaskine, som hurtigt kan omstilles til den aktuelle opgave.

Med det rette udvalg af redskaber kan samme maskine bruges til blandt andet græsslåning, fejning og renholdelse, hækkeklipning, snerydning samt salt- og grusspredning. Det giver en effektiv maskinpark, hvor du udnytter din investering optimalt og samtidig reducerer behovet for flere forskellige maskiner.

Hos Lading Maskinforretning hjælper vi dig med at sammensætte den rette redskabsbærer og de redskaber, der passer til netop dine arbejdsopgaver. Vi er officiel forhandler af redskabsbærere fra Egholm og Vitra og tilbyder fleksible løsninger til blandt andet kommuner, boligforeninger, anlægsgartnere og professionelle inden for grøn pleje og ejendomsservice.

Har du brug for én alsidig maskine, der kan arbejde effektivt gennem alle fire årstider, er en redskabsbærer en oplagt løsning. Læs mere om de multianvendelse maskiner fra Egholm og Vitra herunder.

Egholm redskabsbærer

Med en redskabsbærer fra Egholm får du en fleksibel arbejdsmaskine, der kan tilpasses mange forskellige opgaver året rundt. Uanset om du vælger en Park Ranger eller City Ranger, kan maskinen kombineres med et bredt udvalg af redskaber til blandt andet græsslåning, fejning, renholdelse, ukrudtsbekæmpelse, snerydning og glatførebekæmpelse.

En af de store fordele ved Egholm er, hvor hurtigt maskinen kan omstilles fra én arbejdsopgave til den næste. Med Egholms Quickshift-system kan du nemt skifte mellem forskellige redskaber, så du bruger mindre tid på omstilling og mere tid på selve arbejdet. Det gør Egholm til en effektiv løsning for professionelle brugere, der har brug for én maskine til mange forskellige opgaver.

Hos Lading Maskinforretning er vi officiel Egholm-forhandler og tilbyder både redskabsbærere, redskaber, tilbehør og reservedele. Vi hjælper dig med at sammensætte den løsning, der passer til dine arbejdsopgaver og behov.

Egholm Park Ranger 2155 redskabsbærer
Vitra C2.35 redskabsbærer

Vitra redskabsbærere

Vitra redskabsbærere produceres i Danmark af Lindholdt Maskiner A/S og er udviklet med fokus på styrke, fleksibilitet og effektivitet. Maskinerne er skabt til professionel udvendig vedligeholdelse, hvor der stilles høje krav til både driftssikkerhed, komfort og alsidighed.

En Vitra redskabsbærer kan sammensættes og konfigureres efter dine konkrete behov. Du kan vælge udstyr og komfortløsninger til kabinen, så føreren får optimale arbejdsforhold, samtidig med at maskinen udstyres med netop de redskaber, der passer til de daglige opgaver. Ændrer behovene sig senere, kan maskinen suppleres med yderligere redskaber. På den måde får du en fleksibel løsning, der kan udvikle sig sammen med dine arbejdsopgaver.

Hos Lading Maskinforretning er vi officiel Vitra-forhandler og hjælper dig med at finde den rette kombination af maskine, udstyr og redskaber. Du får professionel rådgivning både før og efter købet, så du får mest muligt ud af din Vitra redskabsbærer.

Nysgerrig efter at høre mere om Egholm og Vitra redskabsbærere?

Udfyld formularen, og én af vores eksperter vil kontakte dig snarest muligt.

Service og reparation

Hos Lading Maskinforretning tilbyder vi professionel service og reparation af redskabsbærere fra både Egholm og Vitra, samt andre producenter. Regelmæssig service sikrer optimal drift, længere levetid og færre driftsstop. Som autoriseret forhandler og servicepartner på Egholm og Vitra, har vi adgang til originale reservedele og den nyeste tekniske viden.

For at minimere nedetid tilbyder vi også service og reparation direkte hos dig som kunde. Vores udekørende montører er udstyret til at udføre en lang række opgaver på stedet, så mange fejl samt serviceeftersyn kan klares uden transport til værkstedet. 

Indkøbskurv