Vedligehold din robotplæneklipper og undgå nedbrud og dyre reparationer

I forbindelse med selvkørende robotplæneklippere kan man let foranlediges til at tro at så længe de helt på egen hånd holder græsplænen trimmet og pæn, så er alt fryd og gammen. Den kører jo bare derudad. Langt henad vejen er det også rigtigt, men der er dog nogle ting, som du bør huske på, hvis du vil holde din robotplæneklipper velkørende i mange år. 

Her kan du se Lading Maskinforretnings stærke webshop udvalg af Husqvarna robotplæneklippere. Du er også velkommen til at komme forbi forretningen i Tilst hvor vi har medarbejdere med ekspertviden, og et showroom, der giver dig mulighed for at iagttage robotplæneklippere ved selvsyn.

Vedligeholdelse af din robotplæneklipper

En robotplæneklipper er ikke en af de mest vedligeholdelseskrævende havemaskiner, men der er dog visse ting som er vigtige i forbindelse med vedligeholdelse af robotplæneklipper. 

Er du vant til at bruge eksempelvis en benzindrevet plæneklipper, skal du vænne dig til at du hyppigere skal bruge lidt tid på vedligeholdelse af en robotplæneklipper. 

Er du vaks med vedligeholdelsen, garderer du dig selv mod potentielt dyre reparationer, nedbrud og en robotplæneklipper, der hvis vedligeholdelsen negligeres, slides unødigt hurtigt ned.

Når du vedligeholder din robotplæneklipper, anbefales det at du altid følger plæneklippernes manual og brugsvejledning.

Robotplæneklipper_Lading_Maskinforretning

Rengør robotplæneklipperen ofte

I forårs- og sommersæsonen, når robotplæneklipperen anvendes hyppigt, er det en god tommelfingerregel at rengøre robotplæneklipperen  en gang om ugen.

Ved rengøringen fjernes støv, græs, grene og blade fra chassis, karosseri og hjul.

Overfladen af robotplæneklipperen kan nemt tørres af med en våd klud eller svamp.

Til rengøring af robotplæneklipperens underside, bør du anvende tør rengøringsbørste eller svamp og undgå brug af vand. 

Du må aldrig anvende højtryksrensere eller lignende til rengøring af en robotplæneklipper, da dette kan medføre alvorlige skader på de tekniske og mekaniske dele. 

Sørg for at holde knivene i orden

Der er monteret forskellige typer af knive på en robotplæneklipper.

Er der monteret løse knive på din robotplæneklipper, skal disse regelmæssigt tjekkes for skader, der f.eks. kan forårsages af sten i græsplænen. Det er også vigtigt at sikre sig at samtlige knive fortsat er tilstede og funktionsdygtige. Knive kan, hvis uheldet er ude, falde af. 

Har du mistet en kniv i robotplæneklipperen, er det muligt at købe nye knive løst. Nogle producenter leverer endda ekstra knive med, når du køber en robotplæneklipper. 

Fastmonterede knive kan afmonteres og slibes på helt samme måde, som du vil gøre med knivene på en almindelig græsslåmaskine.

Gode råd til vinteropbevaring af robotplæneklipper

Græsplænen skal heldigvis ikke slåes hele året, og når temperaturen daler og vinteren gør sit indtog, skal robotplæneklipperen vinteropbevares trygt og godt.

Hvis du løbende har rengjort din robotplæneklipper igennem græsslåningssæsonen, bør rengøringen ikke være det store problem, men en grundig rengøring af robotplæneklipperen er vigtig inden du opbevarer den for vinteren. Som tidligere nævnt må du aldrig anvende højtryksrenser, opløsningsmidler eller rindende vand til rengøringen. Anvend en ren blød børste, klud eller svamp.

Inden vinteropbevaringen bør du lade batteriet helt op. På den måde sikrer du at batteriet opnår den længst mulige levetid. Du må dog ikke efterlade robotplæneklipperen i ladestationen. 

Robotplæneklipperen skal stå på hjulene, og skal opbevares tørt frostfrit – gerne ved stuetemperatur.

Opladeren skal også gerne opbevares indendøre over vinteren. Husk at beskytte enderne på kantledningerne mod fugt med for eksempel isoleringstape.

Det er en god idé at anvende en kabelbeskyttelsesboks, når robotplæneklipperen opbevares for vinteren. Den forseglede kabelboks beskytter effektivt kabelstikkene mod korrosioner, ir, snavs, vand og sne, når ladestationen er fjernet.

Opbevar robotplæneklipperen stående på alle fire hjul i tørre, frostfrie omgivelser. Man kan eventuelt investere i et transportovertræk. Til Husqvarnas Automower fåes et specielt designet vægbeslag, der gør det muligt at hænge robotplæneklipperen på væggen. Vægbeslaget, der laves i flere varianter afhængig af modelnummer, fungerer fint til vinteropbevaring af både robotplæneklipper samt ladestation.

Se vores store udvalg af robotplæneklippere

  • Tilbud! STIHL iMOW 6 EVO_1
    Robotplæneklipper STIHL iMOW 6 EVO kr. 17.999,00 inkl. moms Tilføj til kurv
  • Tilbud! STIHL iMOW 5 EVO_1
    Robotplæneklipper STIHL iMOW 5 EVO kr. 13.999,00 inkl. moms Tilføj til kurv
  • Tilbud! STIHL iMOW 5
    Robotplæneklipper STIHL iMOW 5 kr. 10.999,00 inkl. moms Tilføj til kurv
  • STIGA A 750_1
    Robotplæneklipper STIGA A 750 kr. 14.999,00 inkl. moms Tilføj til kurv
Indkøbskurv